Danske Bank strækker våben og lukker Mobilepay i Norge
Danske Bank har besluttet at lukke ned for Mobilepay i Norge efter blot at have været i drift i godt to år.
Kun godt to år nåede Danske Banks betalingstjeneste Mobilepay at være tilgængelig for nordmænd.
Banken har ifølge en pressemeddelelse besluttet sig for at lukke tjenesten ned i Norge.
- Vi har lært rigtigt meget i de seneste to år, og vores tilstedeværelse på det norske marked har været stærkt medvirkende til udviklingen på det norske mobilbetalingsmarked.
- Vi er meget stolte af, at vi har bidraget til, at forbrugerne har fået stadigt mere brugervenlige løsninger, siger Jesper Nielsen, der er bestyrelsesformand for Mobilepay.
I stedet vil man nu forsøge at indgå en norsk distributionsaftale med den største konkurrent på det norske marked, Vipps.
Vipps blev grundlagt af banken DNB, men er i dag et selvstændigt selskab, som ejes af mere end 100 banker i fællesskab.
Meddelelsen kommer samme dag, som Nordea har meddelt, at man i Norge træder ud af Mobilepay-samarbejdet og i stede tilslutter sig Vipps.
Nordea indgik ellers en alliance med Danske Bank om for et år siden i forsøget på at gøre Mobilepay til nordmændenes foretrukne mobilbetalingstjeneste.
Men det har været svært, og kun 300.000 nordmænd har hentet appen ned til deres mobiltelefon, mens to millioner nordmænd har hentet Vipps-appen.
Mobilepay vil fortsat blive tilbudt i Danmark og Finland.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned