Det er måske lidt sjovere at putte sig i en hotelseng end i en sovepose i et telt, når regnen høvler ned i sommernatten. Det kan ses på bundlinjen hos landets campingpladser efter den våde juli.
Campingpladsejer, som i juli udgjorde 56 procent af de samlede turistovernatninger, havde 214.000 færre overnatninger i juli svarende til en nedgang på fem procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
Antallet af hotelovernatninger steg derimod med 114.000 eller syv procent til 1,6 millioner, hvilket er det højeste julital siden statistikkens start. Feriecentrene havde en fremgang på seks procent eller 48.000 flere overnatninger i juli.
Det samlede billede af juli for dansk turisme i år bliver dog trukket ned af campingpladsernes dårlige sæson.
Antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem med videre faldt med 103.000 eller en procent i forhold til juli sidste år.
Samlet lagde en gæst sig til rette for at få en god nats søvn syv millioner gange i juli 2011.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned