Danske unge spores skævt ind på fremtidens arbejdspladser
Arkivfoto Foto: BONNERUP CLAUS
BONNERUP CLAUS
Lande som Kenya og Tadsjikistan er bedre til at uddanne unge, så deres kompetencer matcher arbejdsmarkedet.
Robotterne kommer, arbejdspladserne forandrer sig, men danske unge er ikke klar.
Et nyt internationalt studie sender unge danskere langt ned på ranglisten over lande med de rette kompetencer til fremtidens arbejdsmarked, skriver Berlingske.
Det er World Economic Forum (WEF), der i en rapport har undersøgt, hvordan 130 af verdens lande er rustet til de nye udfordringer.
Resultaterne er den internationale organisation blandt andet kommet frem til ved at opdele befolkningen i aldersgrupper, og det er her, det bliver skræmmende læsning for Danmark.
De danske 15-24-årige ligger ganske vist på en pæn ottendeplads på verdensranglisten, men det skyldes, at de scorer højt på basale parametre som at gennemføre folkeskolen og at lære at læse og skrive.
Problemet opstår, når forskerne specifikt kigger på sammensætningen af de unges færdigheder og sammenligner dem med de kompetencer, som det fremtidige arbejdsmarked kræver.
Her sender WEF de danske unge ned på plads nummer 40, fordi de uddannes for snævert.
På det punkt overhales vi af de andre nordiske lande, men faktisk også af lande som Kenya og Tadsjikistan. De får ikke nødvendigvis alle igennem grundskolen, men de sikrer, at landets unge er fordelt på flere uddannelsesområder og har en bredere palet af kompetencer.
Dette parameter skal tages meget alvorligt ifølge Till Leopold, forsker og projektleder ved World Economic Forum.
- Danmark klarer sig godt samlet set, men netop kompetencerne er vigtige for det kommende arbejdsmarked, siger han til Berlingske.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned