Danskerne er vilde med at handle i Tyskland
Flere og flere forbrugere handler på den anden side af grænsen, og den tendens er underdirektøren for de Samvirkende Købmænd ikke glad for.
Billige cigaretter, alkohol og sodavand kan stadig få danskerne til at tage turen over grænsen til Tyskland. Mindst én gang om året kører hver anden danske familie således til Tyskland for at handle, og det er en markant stigning fra 2008, hvor 37 procent tog turen. Det viser en ny undersøgelse, gennemført af Capacent for De samvirkende Købmænd.
Claus Bøgelund Nielsen, der er underdirektør for De samvirkende Købmænd, ser to grunde til den øgede grænsehandel:
- Den ene grund er, at vi i Danmark har Europas højeste moms på 25 procent. Den anden grund er, at vi i Danmark har nogle særafgifter, det man kalder for punktafgifter, på en lang række varer, heriblandt øl, sodavand og slik. Det er afgifter, man ikke kender til i Tyskland, siger Claus Bøgelund Nielsen.
Regeringen overvejer i øjeblikket at hæve afgifterne på blandt andet alkohol og cigaretter, og det bekymrer Claus Bøgelund Nielsen. Han frygter, at det vil øge grænsehandlen yderligere, og at færre vil handle lokalt.
- Det er vigtigt for de danske butikker at undgå nye afgiftsforhøjelser. Hver eneste gang afgiften bliver hævet på en vare skaber man ny grænsehandel, siger han.
Claus Bøgelund Nielsen mener derfor, at de danske afgifter i stedet bør sænkes. Kun for cigaretter mener han, at det giver mening at hæve afgiften, så også de billigste cigaretter koster det samme i både Danmark og Tyskland.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned