Danskernes nye biler er både store og mindre grønne
Danskerne er blevet glade for benzinslugere. Salget af SUV'er steg markant i perioden 2013 til 2018 og udgjorde i 2018 26 procent af salget, skriver Ingeniøren. (Arkivfoto) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Nye bilers CO2-udledning er steget siden 2017. Forbrugerne er blevet glade for benzinslugende SUV'er.
Nyregistrerede bilers CO2-udledning er steget med 7,4 procent siden januar 2017.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, skriver fagbladet Ingeniøren.
Den gennemsnitlige udledning for alle nyregistrerede personbiler lå på 105 gram per kilometer i januar 2017.
Det tal var steget til 113 gram per kilometer i august 2019.
Hvis udviklingen fortsætter i forhold til bilernes vægt, motorstørrelse, effekt og energieffektivitet, og forholdet mellem elbiler og diesel- og benzinbiler ikke ændrer sig, så vil CO2-udledningen stige til 118 gram per kilometer i 2020.
Dermed forventes udledningen at stige med endnu 4,5 procent før 2021.
Niveauet vil så komme til at ligge væsentligt over EU-kravene om en maksimal udledning af kuldioxid på 95 gram per kørte kilometer.
Fra 2013 til 2018 faldt små bilers andel af salget fra 30 til 11 procent.
I samme periode steg salget af SUV'er, Sport Utility Vehicle, - biler der er større end almindelige personbiler - markant og udgjorde 26 procent af salget i 2018
Det oplyser Danske Bilimportører ifølge fagbladet Ingeniøren.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned