De har været på vej i årevis - om et halvt år kommer de nye boligskatter

De har været længe undervejs, men om et halvt år sker det endelig: Når kalenderen viser 2024, træder de nye boligskatteregler i kraft.

For langt de fleste af landets boligejere vil det give en lavere skat, mens andre, der ellers står til en skatteforhøjelse, kan få en rabat, så de slipper uændret.

Læs mere om de nye regler her:

* Hvad ændrer sig med de nye regler?

Boligejere betaler ejendomsværdiskat til staten og grundskyld til kommunen. Det bliver der ikke lavet om på.

Men ejendomsvurderingen, der ligger til grund for beskatningen, kan ændre sig meget med det nye system.

De seneste 20 år har der været et skattestop på boligbeskatningen, så man betaler skat på baggrund af vurderingen fra 2001 eller 2002.

Det bliver ændret fra 2024, så skatten stiger og falder med boligpriserne og dermed beregnes på baggrund af den aktuelle vurdering.

- Vi skal vænne os til, at vores boligskatter bevæger sig hvert andet år, fordi man får nye vurderinger, der gælder i to år ad gangen, siger Mira Lie Nielsen, chefanalytiker i Nykredit.

De flestes boliger er steget i værdi, mens der har været skattestop, og det er derfor en anden værdi, der kommer til at ligge til grund for skatten.

* Hvorfor skal systemet ændres?

Allerede i 2007 kom det frem, at vurderingen af ejerboliger i Danmark, der danner grundlag for beskatningen, for ofte rammer helt ved siden af.

Fra 2011 til 2020 betalte over 700.000 boligejere for meget i skat, og et nyt system skal give mere præcise vurderinger, så der betales det rigtige.

Der er i årevis arbejdet på at finde en løsning. Men det har vist sig meget komplekst, og derfor er det blevet udskudt flere gange.

- Det skal nok komme til at have bump på vejen. Men det er kun godt, at det endelig gennemføres, så der betales boligskat af en mere retvisende vurdering, siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

De over 700.000 boligejere, der har betalt for meget, får pengene tilbage i forlængelse af de nye vurderinger.

* Bliver det nu dyrere for boligejerne?

Skatten bliver sat ned, så selv om vurderingen bliver højere, står fire ud af fem boligejere til at få en skattelettelse - særligt folk, der bor i huse.

Ejendomsværdiskatten bliver næsten halveret til 0,5 procent, og grundskyldpromillerne, der varierer i kommunerne, sænkes også betydeligt.

Det er samtidig besluttet, at ingen eksisterende boligejere må stige i boligskat i 2024, så de, der ellers står til det, får en skatterabat.

Ifølge Vurderingsstyrelsen får man rabatten, så længe man ejer boligen. Men man får ikke mere rabat, hvis boligskatten stiger senere.

Stigningen i ejendomsværdiskat efter 2024 kan så indefryses som et lån, der skal betales tilbage, når man sælger sin bolig.

Der er ingen rabat til dem, der køber ny bolig i 2024.

Grundskyld har kunnet stige med op til 2,8 procent om året i 2022-2024. Men stigninger er automatisk blevet indefrosset rentefrit som et lån, der skal betales, når boligen sælges. Fra 2024 kommer der renter på.

* Hvad betyder ændringerne for boligejerne?

Som boligejer får man i løbet af i år en ny vurdering af sin bolig.

Der er lagt et forsigtighedsprincip ind i systemet, så der trækkes 20 procent af boligens anslåede værdi fra, når skatten beregnes.

Ifølge Mira Lie Nielsen er der udfordringer med at blive færdig til tiden.

- Det er en meget rodet overgang, og mange boligejere kommer ikke til at forstå, hvad der foregå, tror jeg.

- Men man kan betrygge sig ved, at langt de fleste skal betale mindre i skat, siger hun.

Tidligere på måneden oplyste Vurderingsstyrelsen, at i alt 705.000 boligejere havde modtaget en deklaration med de oplysninger, der ligger til grund for den nye vurdering. Der er i alt cirka 1,7 millioner ejerboliger.

Boligejere har 30 dage til at gøre indsigelse, hvis de mener, der er fejl.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) sagde for nylig til DR:

- Vi får nok ikke et system, der rammer salgsprisen 100 procent, og derfor er det godt, at man både kan gøre indsigelse og i sidste ende klage, hvis man er uenig.

/ritzau/

I kølvandet på MitID: Dyreste it-system nogensinde dumper med et brag