* Nationalbanken sænker renten fordi kronen er for stærk.
* Kronen er blevet for stærk fordi udenlandske investorer strømmer til Danmark for at købe op i obligationer. Gældskrisen i eurozonen har gjort Danmark til en sikker havn at investere i.
* Når der er efterspørgsel efter kronen, stiger den i kurs.
* Kronen må ikke blive for stærk fordi Danmark siden starten af 1980'erne har ført fastkurspolitik. Det vil sige, at kronen er bundet til en anden valuta. Først over for den tyske D-mark, og siden 1999 til euroen.
* Det betyder, at den danske krone ikke må svinge mere end cirka 17 øre til både den svage og den stærke side af en fastsat centralkurs overfor euroen.
* Nationalbankens fornemste opgave er at vogte over krone-kursen. Det er den berømt for at klare til ug.
* Når kronen er stærk, kan Nationalbanken sælge ud af danske kroner for at svække den. Den kan også sænke renten, hvilket gør det lidt mindre attraktivt at investere i danske kroner.
* Ved torsdagens rentesænkning har Nationalbanken brugt begge redskaber: Både solgt danske kroner og sænket renten til nu historisk lave 0,7 procent.
* Den lave rente vil dog ikke komme alle forbrugere til gode. Bankerne har i lyset af finanskrisen hævet deres renter for at få flere penge i kassen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned