Danskernes hang til at købe ind holdt sig i oktober uændret i forhold til de to foregående måneder, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Dermed ligger detailhandlens indekstal på 94,5 for tredje måned i træk.
Detailhandlen har de sidste næsten tre år bevæget sig på mellem 94 og 98 procent i forhold til sammenligningsåret 2005. I forhold til for eksempel 2008 ligger tallet nu på et meget lavt niveau.
- En uændret detailomsætning skaber ikke store forhåbninger for fjerde kvartal, siger Mira Lie Nielsen, økonom i Dansk Erhverv, i en kommentar til tallene.
- Omvendt så ligger julen lige for døren, hvilket forhåbentlig kan give et ekstra ryk til detailhandlen og privatforbruget, vurderer hun.
På kort sigt kan detailhandlen måske glæde sig til forårets udbetaling af efterlønsbidrag. Det kan ifølge Mira Lie Nielsen give et frisk - men midlertidigt - pust til omsætningen.
- Man skal dog heller ikke i 2012 forvente nogen forbrugsfest, siger hun.
De nye tal supplerer allerede offentliggjorte tal for dankortomsætning. De viste en stigning i oktober.
Tallene fra Danmarks Statistik kan dække over en lille fremgang i detailsalget, påpeger Nykredits seniorøkonom Tore Stramer.
Detailsalget holder sig nemlig uændret trods indførelsen af fedtafgiften. Når der ikke renses for prisudvikling, steg detailomsætningen således med 0,3 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned