Er der lavvande i husholdningsbudgettet oven på sommerferien? Så kan man altid skyde skylden på inflationen, som steg kraftigt i juli.
Prisstigninger overhalede lønniveauet med 2,3 procent i juli mod 1,7 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Den kraftige stigning i inflation kommer bag på Christian Hilligsøe Heinig, seniorøkonom i Danske Bank. Her havde man kun ventet en stigning på 1,9 procent.
- Set over det seneste år er det især prisstigninger på husleje, tobak og benzin, der trækker inflationen i vejret. Disse tre varegrupper trækker alene inflationen op med næsten 1,2 procentpoint, skriver seniorøkonomen i en kommentar til tallene.
Især stigningen i husleje kommer bag på økonomen.
- Egentlig er det noget overraskende, at huslejeposten bidrager så meget til stigende inflation med tanke på de seneste års faldende boligpriser og de nu rekordlave renter, der alt andet lige burde tilsige lavere huslejer, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Danske Bank regner med, at den samlede inflation vil ramme to procent i år, så dermed ser det ud til, at de samlede prisstigninger trods alt ikke udhuler danskernes købekraft fra lønstigningerne, siger økonomen:
- Vi venter en lønvækst på 2,3 procent i år, og selv om der er udsigt til den sløjeste fremgang i reallønnen i cirka 20 år, så er det egentlig bemærkelsesværdigt, at vi stadig oplever en svag positiv reallønsvækst med tanke på det historiske dyk i velstanden målt ved BNP.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned