Domstol forlænger fængsling af Nissan-boss endnu en gang
Carlos Ghosn har i mange år været en ledende figur i den globale automobilindustri. Nu sidder han fængslet i Japan, mistænkt for millionsvindel. (Arkivfoto) Foto: Regis Duvignau/Reuters
Regis Duvignau/Reuters
Tidligere bestyrelsesformand i Nissan, Carlos Ghosn, skal forblive bag tremmer.
En domstol i den japanske hovedstad, Tokyo, har besluttet at forlænge varetægtsfængslingen af Nissan Motors afsatte bestyrelsesformand, Carlos Ghosn, med ti dage.
Det skriver en række lokale medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Den 64-årige Ghosn blev anholdt 19. november sammen med en anden topchef i Nissan, Greg Kelly. Begge er tiltalt for massivt bedrageri.
Myndighederne mistænker de to for at have underrapporteret deres milliongager. Det skulle være sket for at slippe billigere i skat.
Det påståede bedrageri skal have stået på fra 2011 til 2015.
I årevis har Carlos Ghosn været en af de mest markante skikkelser i den globale automobilindustri som følge af sin position som topchef for Renault-Nissan-Mitsubishi-alliancen.
Men da en intern undersøgelse i Nissan Motor i slutningen af november viste, at Ghosn skulle have fiflet med indrapportering af løn, blev han afsat som bestyrelsesformand. Mitsubishi har efterfølgende gjort det samme.
Undersøgelsen og bevisindsamling har efter sigende været undervejs i flere måneder. Da resultatet forelå, overdrog bilproducenten sagen til de japanske myndigheder i slutningen af november.
Ud over Ghosn og Kelly har de japanske myndigheder også tiltalt Nissan Motor for at have misinformeret selskabets aktionærer og offentligheden i selskabets årsregnskaber.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned