Dong-direktør: Salg af olieafdeling fuldender grøn forvandling
Dong Energys direktør, Henrik Poulsen, har onsdag sagt farvel til olie- og gasforretningen og op mod 135 medarbejdere. Foto: /ritzau/Stine Bidstrup
/ritzau/Stine Bidstrup
Salg af olie- og gasforretning bringer Dong Energy i mål med grøn omstilling. Det koster også over 100 jobbet.
Dong Energy har med et salg af sin olie- og gasforretning fuldført et identitetsskift. Det siger direktør Henrik Poulsen efter salget, der blev offentliggjort onsdag.
- Vores identitet er nu, at vi er et rendyrket vedvarende energiselskab. Vores omstilling fra at være et fossilt selskab for nogle få år siden til at være et rendyrket grønt selskab er tilendebragt, siger han:
- Vi skal videre ud af vejen med grøn vækst. Vi skal ekspandere havvindforretningen. Vi skal ekspandere inden for bioenergi, og vi har planer for at omstille vores kulforretninger.
Endemålet er ifølge Henrik Poulsen, at Dong Energy skal have "grønne sammenhængende energisystemer".
Selskabet oplyste onsdag i en meddelelse til fondsbørsen, at olie- og gasforretningerne i Dong Energy sælges til det schweiziske selskab Ineos.
Salget indbringer 8,7 milliarder kroner. Det betyder dog også, at mellem 115 og 135 medarbejdere mister jobbet.
- Det skyldes primært, at vi frasælger en relativt stor del af vores forretning. Det betyder, at koncernens omfang bliver lidt mindre, siger Henrik Poulsen:
- Og det gør, at vi har set et behov for at tilpasse antallet af stabspersoner i vores organisationer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned