Dong Energy tager verdens første havmøllepark ud af drift
Verdens første havmøllepark, der ligger ud for Lollands nordvestkyst, er pensionsmoden.
I mere end 25 år har 11 havvindmøller ud for Vindeby på Lolland trofast leveret strøm svarende til 2200 husstandes forbrug, men nu er det slut.
Dong Energy har besluttet sig for at skille møllerne ad og tage havvindmølleparken - der i 1991 blev indviet som verdens første af sin art - ud af drift.
Møllerne er med dagens standard blevet for små til, at det er rentabelt at drive dem videre.
Men uden dem ville det ikke have været muligt at bygge de nye og mange gange større havmølleparker, vi ser i dag.
- Vi kan godt sige, at havmølleindustriens vugge stod i Vindeby, lyder det fra Leif Winther, der er ansvarlig for Dong Energys danske havmølleparker.
De største havmøller, der produceres i dag, producerer hver især mere strøm, end Vindeby-møllerne gør tilsammen.
De nye møller kan samtidig placeres mere end 100 kilometer fra land, hvor det blæser meget mere. De første møller blev placeret mellem 1,5 og 3 kilometer fra land.
Møllekomponenterne fra Vindeby-parken sejles til Nyborg, hvor de i videst mulige omfang vil blive genanvendt eller benyttet til forskning. Desuden får Energimuseet et eksemplar.
Betonfundamenterne nedbrydes på stedet og vil også blive genanvendt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned