Dong sælger ti procent af olie-produktionen
Ejerandele i flere olie- og gasfelter skifter hænder fra Dong Energy til Faroe Petroleum.
Dong Energy sælger sine andele i en række norske olie- og gasfelter til Faroe Petroleum Norge AS. Det drejer sig om felterne Trym, Oselvar, Tambar (inklusiv Tambar Øst) og Ula. Det oplyser Dong i en pressemeddelelse.
Salget indbringer Dong 470 millioner kroner, oplyser energiselskabet. De solgte felter står for ti procent af Dong Energys olieproduktion.
- Det er meget tilfredsstillende, at vi har indgået en aftale med Faroe i forhold til disse fem aktiver, siger David Cook, der er vicepræsident i Dong Energy, i pressemeddelelsen.
- Transaktionen er et vigtigt skridt i retning af at optimere vores portefølje af olie- og gasaktiver med fokus på aktiver af høj kvalitet med lave omkostninger.
Overdragelsen er underlagt godkendelse af de norske myndigheder. Den forventes afsluttet mod slutningen af 2016.
I 2015 bidrog de fem felter ifølge Dong med op til cirka 12.000 tønder olieækvivalenter per dag af en samlet produktion i Dong Energy's olie- og gasforretning på cirka 112.000 per dag.
Dermed er det en tiendedel af olie- og gasproduktionen, som forlader Dong-forretningen.
Det danske energiselskabs hidtidige ejerandele i de forskellige felter lå på 55 procent i Oselvar, 50 procent i Trym, 45 procent i Tambar, 43,24 procenter i Tambar Øst og 20 procent i Ula.
Dong Energy er fortsat partner i de norske felter Ormen Lange, Alve, Marulk, Gyda ligesom virksomheden er operatør af Mjølner-fundet.
Faroe Petroleum er et selskab, der fokuserer på efterforskning, vurdering og produktionsmuligheder i Norge og Storbritannien. Selskabet blev starter på Færøerne, men det opererer i dag også i Storbritannien og Norge.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned