Det var ikke lang tid, at Klaus Pedersen kunne holde sit nye job hemmeligt.
DSBs økonomidirektør og fungerende koncernchef skal være økonomidirektør i fødevareingredienskoncernen Chr. Hansen.
Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Klaus Pedersen blev økonomidirektør i DSB i oktober sidste år. Og siden marts i år har han været fungerende koncernchef i selskabet.
Det skete efter regnskabsrod mellem DSB og datterselskabet DSBFirst, som kostede Søren Eriksen jobbet som førstemand i DSB.
Klaus Pedersen sagde selv sit job op i DSB for blot 12 dage siden. Men han bliver i DSB indtil den 1. oktober. I den mellemliggende tid sidder han i spidsen for at få afklaret den fremtidige situation for DSBFirst.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie