DSV taber på fusion med presset konkurrent i første kvartal
Fusionen med amerikanske UTi giver højere omsætning, men lavere resultat i danske DSV i første kvartal.
Indtjeningen falder i første kvartal for den danske transportkoncern DSV. Det, selv om omsætningen er steget i perioden, hvor opkøbet af amerikanske UTi faldt på plads. UTi bidrager med tab i førte kvartal, siger DSV's topchef Jens Bjørn Andersen.
De første tre måneder af 2016 giver et resultat før skat på 319 millioner kroner i transportkoncernen DSV mod 569 millioner kroner i samme kvartal 2015. Omsætningen steg til 15,3 milliarder kroner mod 12,6 milliarder kroner i samme periode i 2015.
- Vi er kommet godt fra start, og processen forløber planmæssigt, siger administrerende direktør Jens Bjørn Andersen i en kommentar til regnskabet.
- UTi har, som ventet, bidraget med et tab i de første par måneder, men den øvrige DSV-forretning har fortsat den gode udvikling fra 2015. Samlet set er vi meget tilfredse med at levere et driftsresultat for kvartalet på niveau med sidste år, siger han.
DSV har afsat 1,5 milliarder kroner til at løfte selskabet og fusionere de to forretninger, hvor man blandt andet skal sammenlægge kontorer rundt om i verden og afskedige ansatte.
Det danske selskab forventer, at indsatsen vil give synergier for 1,5 mia. kroner, hvilket efter planen vil være hentet hjem i 2018.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned