Hvis du har arbejde i en duftende butik eller blot hang til ofte at besøge den type butikker, så risikerer du at få allergi.
Det frygter myndigheder, eksperter og organisationer, efter brugen af den såkaldte duftmarkedsføring er steget kraftigt. Det skriver Politiken lørdag.
I Arbejdstilsynet vil man ikke udtale sig om konkrete sager, men tilsynschef Anne Therese Schultz-Petersen fortæller, at tilsynet er begyndt at arbejde en del med problemstillingen.
- Vi er blevet opmærksomme på problemet det sidste stykke tid og har fokus på det. Vi reagerer især, hvis der er allergifremkaldende stoffer, som det selvfølgelig ikke er godt for de ansatte at stå i, siger hun til Politiken.
- Helt overordnet er det unødig udsættelse af de ansatte, når der bruges parfume med den slags stoffer, siger Anne Therese Schultz-Petersen.
Den amerikanske tøjkæde Abercrombie & Fitch er kendt for sin store brug af parfume i butikkerne verden over, og Arbejdstilsynet har det sidste år forsøgt at få modekæden til at beskytte de ansatte bedre mod de store mængder parfume.
Jeanne Duus Hansen, der er leder ved Videnscenter for Allergi, advarer mod, at de mange dufte kan give allergi.
- Som udgangspunkt vil man kunne udvikle allergi, hvis man har en daglig kontakt med parfume, der indeholder allergifremkaldende stoffer, siger hun til Politiken.
Flere og flere butikker bruger ifølge rapporten 'Vækst via Oplevelser 2011' duftmarkedsføring.
I 2008 svarede 34 procent af de danske virksomheder, at de brugte oplevelser som dufte og musik i deres markedsføring. I 2011 var tallet steget til 47 procent.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie