Ejere vil sælge Lalandia
Bestyrelsen vil undersøge mulighederne for helt eller delvist at afhænde ejerandelene i feriecentrene i Rødby, Billund, Søndervig og Motala i Sverige. Arkivfoto: Johan Gadegaard.
Johan Gadegaard
Parken Sport & Entertainment vil undersøge mulighederne for helt eller delvist at sælge Lalandia fra.
Parken Sport & Entertainment er på udkig efter en eller flere købere af selskabets aktiviteter under Lalandia-paraplyen.
Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse, der er udsendt onsdag morgen.
Her fortæller Parkens bestyrelse, at man vil undersøge mulighederne for helt eller delvist at afhænde ejerandelene i feriecentrene i Rødby, Billund, Søndervig og Motala i Sverige.
Tidligere i år meddelte selskabet, at man også var interesseret i at sælge ejerandele af stadionanlægget i Parken inklusive de fire kontortårne.
Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet påpeger i den forbindelse, at Parken slæber rundt på en stor, rentebærende gæld, som med udgangen af 2021 udgjorde over 1,3 milliarder kroner.
- De løbende udgifter på den bliver ikke mindre, i takt med at renterne stiger.
- Salget af Parken kan gå trægt og være påvirket af udviklingen med markante rentestigninger og faldende vækst. Måske er det derfor, at Lalandia også skal bringes i spil? skriver han i en kommentar.
Foruden Lalandia og Parken driver Parken Sport & Entertainment også fodboldklubben FC København.
Selskabet ejede tidligere også fitnesskæden Fitness.dk, som dog blev solgt fra i juni 2018.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned