Ekstra Bladet lukker kommentarspor: Udviklede sig vanvittigt
Efter sexisme, racisme og chikane blandt brugere på Ekstra Bladets nationen! lukker avisen for kommentarer.
Avisen Ekstra Bladet har søndag lukket for kommentarsporet på debatsektionen nationen!, fordi indholdet i kommentarerne over længere tid har udviklet sig "uhensigtsmæssigt".
Det oplyser ansvarshavende chefredaktør Pernille Holbøll.
- Kommentarsporet har udviklet sig uhensigtsmæssigt, og jeg mener, det er uansvarligt af os ikke at tage konsekvensen, siger hun til avisen selv.
- Det handler både om sexisme, racisme, chikane og meget andet, og det har udviklet sig til fuldstændigt vanvittige og uberettigede kommentarer uden nogen som helst substans eller relevans. Det er totalt uacceptabelt.
Avisen vil ifølge Holbøll undersøge, om den kan lave andre debatformer, ligesom hun understreger, at nationen stadig vil køre videre - bare uden kommentarerne.
Ekstra Bladet har også formatet Opinionen, hvor brugere kan kommentere, hvis de opgiver deres fulde navn.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned