Elever uden praktikplads falder fra

Det høje frafald på landets erhvervsuddannelser hænger sammen med manglen på praktikpladser. Det viser en stor undersøgelse blandt 7.000 elever, skriver Fagbladet 3F.

- Undersøgelsen viser blandt andet, at to ud af tre elever har valgt deres uddannelse på erhvervsskolen for at komme hurtigt ud i erhvervslivet, siger Noemi Katznelson, der er lektor, ph.d. og leder af Center for Ungdomsforskning hos Danmarks Pædagogiske Universitet.
- Det betyder, at de elever, som ikke får en praktikplads hurtigt mister deres motivation for at blive på skolen.

Undersøgelsen peger på, at lærerens rolle har stor betydning for eleverne.
- Mange elever efterspørger, at læreren er mere synlig og offensiv, når der for eksempel skal søges praktikplads. Men det kræver selvfølgelig øgede ressourcer til lærerne, forklarer Noemi Katznelson.
 

Foto: Arkivfoto

Undersøgelsen peger på, at lærerens rolle har stor betydning for at erhvervsskoleeleverne, mener 3F.

Offentliggjort Sidst opdateret