Erhvervsminister vil gøre Danmark til Europas Hollywood
Brian Mikkelsen nedsætter vækstteam, der skal sørge for at Danmark høster frugterne af en hastigt voksende kreativ branche. Foto: Scanpix/Claus Bech/arkiv
Scanpix/Claus Bech/arkiv
Brian Mikkelsen (K) nedsætter vækstteam for at øge omsætningen og beskæftigelsen i de kreative erhverv.
En af de mest hurtigt voksende brancher er de kreative erhverv. Men Danmark udnytter ikke de enorme muligheder, der er for at tjene penge.
Derfor nedsætter erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) et vækstteam, der skal løfte væksten i branchen med 25 procent.
Det skriver Børsen.
- De kreative erhverv er en industri, der stormer frem globalt, men i Danmark udnytter vi ikke det meget store vækstpotentiale, siger ministeren til avisen.
Brian Mikkelsens vækstteam skal finde løsninger, så der skabes mere vækst i virksomheder, der beskæftiger sig med reklame, mode, design, spil, film, tv og arkitektur.
Beskæftigelsen i de kreative erhverv er på 80.000 personer, omsætningen er årligt på cirka 230 milliarder kroner. Samtidig er eksporten steget fra omkring 60 milliarder kroner i 2009 til 86 milliarder i 2015.
Ministeren vil med sit vækstteam sørge for, at Danmark får en større kreativ industri.
Det gælder blandt andet inden for film, hvor Danmark er kendt for sine tv-serier i store dele af verden - uden dog at tjene penge på dem.
- Vi skal være bedre til at udnytte vores styrker, og spørgsmålet er, hvorfor er vi ikke er Europas Hollywood? Der skal vækstteamet undersøge, om der er barrierer for væksten, siger Brian Mikkelsen til Børsen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie