Erhvervsråd fokuserer på Femern Bælt-broen

Nu hvor det ikke længere er et spørgsmål, hvis broforbindelsen mellem Femern og Sydlolland kommer, men et spørgsmål om hvornår, så er Erhvervsråd Lolland-Falster trukket i arbejdstøjet.

Det sker i bevidstheden om, at det handler om at være på forkant for at sikre, at Lolland-Falster får en bid af kagen, såvel når broen opføres, som når den inden for en tidshorisont af 10 år, fra anlægsarbejdet indledes, står klar til at befordre biler og tog over Femern Bælt mellem Sydlolland og Femern.

I august vil erhvervsrådets bestyrelse derfor lægge en strategi for aktiviteter, som har til formål at gavne såvel arbejdskraften som erhvervslivet i landsdelen.

- Et af initiativerne bliver, at vi i denne måned vil sende et spørgeskema ud til vores 230 medlemmer. Skemaerne skal danne grundlag for udarbejdelse af et katalog over underleverandører, som skal synliggøres over for byggekonsortiet. Samtidig skal kataloget synliggøre, hvad de kan tilbyde, siger Peter Dan Petersen, formand for Erhvervsråd Lolland-Falster.

- Broprojektet er en stor mulighed for Lolland-Falster. Vi skal derfor kende vores besøgstid og sørge for at være med fra starten. Men store konsortier tænker stort. Vi skal gøre det samme, og vi vil på et møde derfor være katalysator for, at virksomheder i landsdelen indgår partnerskabsaftaler. Broprojektet vil kræve en vis kapacitet, og det vil derfor være svært for små virksomheder at få opgaver. Vi tror, at virksomhederne vil stå stærkere, hvis vi over for byggekonsortiet kan synliggøre dem som konsortier, siger Peter Dan Petersen.

Servicering af arbejdskraften i brobyggeriet med indlogering og bespisning bliver blot en af de store underleverandøropgaver. En anden bliver hotelfunktion.

- Når broen står færdig, skal vi sørge for, at trafikken ikke bare farer forbi Lolland-Falster. En tidligere rapport beregnede, at broen ville koste os 1.500 arbejdspladser. Da vi ikke ønsker dette, skal vi udnytte mulighederne og sikre en platform til vækst efter broens færdiggørelse, for eksempel med servicering af broen. Vi skal desuden sikre os, at der langs motorvejen udlægges industrialer, og Rødbyhavn bliver et transportcenter for både lastbiler og containerskibe. Skibstrafikken gennem Østersøen til Baltikum er stigende, og da Kielerkanalen er overbebyrdet, så bør der i Rødbyhavn bygges en stor containerhavn til aflastning af Hamburg, så store containerskibe kan omlade deres containere her til mindre skibe, der sejler til havnene i det baltiske område. I dag har Århus Havn denne rolle, og 50 procent af de containere, der kommer dertil, omlades til mindre skibe, som sejler dem andre steder hen, siger Peter Dan Petersen.

Han tror på, at de to borgmestre på Lolland-Falster vil trykke på de rigtige knapper i lobbyismen, så broen under og efter byggefasen kommer til at tilgodese landsdelen optimalt.

- For erhvervsrådet er broprojektet en stor udfordring for at få vores virksomheder i fokus og få åbnet dørene for dem i forhold til de, som skal bygge broen. På det område skal vi være meget aktive. Vi får kun denne mulighed én gang hvert 100 år. Derfor skal den bruges optimalt, mener Peter Dan Petersen, som også synes, det er et spændende perspektiv, at når broen har bundet Danmark og Tyskland sammen, så vil Lolland-Falster ligge midt i Europa.