Den Europæiske Centralbank, ECB, har på et møde torsdag sænket sin ledende rente med 0,25 procent til 1,00 procent.
Det ventes, at den danske nationalbank senere på dagen vil følge efter med en dansk rentenedsættelse.
- I dag klokken 16 vil Nationalbanken helt sikkert kopiere ECBs beslutning og formentlig også gå et skridt videre med en selvstændig rentenedsættelse på 0,1 procent som følge af den stærke kronekurs, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.
Den europæiske rentesænkning var forudset af bankanalytikere, som var blevet direkte overrasket, hvis renten ikke var blevet sænket. Det er blandt andet de dystre udsigter for økonomien i en række europæiske lande, der presser en lavere rente igennem.
Samtidig synes Den Europæiske Centralbank at være blevet beroliget i forhold til frygten for en høj inflation fremadrettet.
- Dagens rentenedsættelser vil vær med til at holde hånden under økonomien og boligmarkedet, men man skal næppe sætte næsen op efter, at det i større omfang kommer til at ændre dagsordenen for euroområdet eller dansk økonomi, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Den lavere er rente er kun et lille hop ned fra en i forvejen lav rente, og samtidig er Europas økonomi præget af stor usikkerhed.
Den europæiske rente kan få yderligere et dyk ned, måske allerede i januar, venter analytikerne.
Senere torsdag vil fokus blive rettet mod et pressemøde, hvor centralbankchef Mario Draghi vil sige mere om bankens politik. Det kan give markedet en fornemmelse af, hvad der vil ske fremover.
/Ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned