FAKTA: Hvad er USA's kongetal?
Antallet af nye job skabt i USA kaldes kongetallet, fordi det har stor betydning for verdensøkonomien.
Der blev skabt 114.000 arbejdspladser uden for landbruget i USA i juli. Det viser det såkaldte kongetal fredag. Økonomer havde forventet 175.000 job.
Samtidig viser tal fra den amerikanske jobrapport, at arbejdsløsheden er steget fra 4,3 procent til 4,1 procent.
Her er en forklaring på kongetallet, og hvorfor det er så vigtigt:
* Hver måned offentliggør USA det såkaldte kongetal. Det er tallet for, hvor mange nye job - uden for landbruget - der blev skabt i landet i den foregående måned.
* Tallet får stor opmærksomhed blandt økonomer. Det er en strømpil for verdensøkonomien, da USA er verdens største økonomi. Går det godt i USA, går det også godt i Europa - og i Danmark.
* Tallet er vigtigt af to årsager:
- Er det positivt, er det bevis på, at det private erhvervsliv er ved at være i stand til at drive det offentligt betalte opsving videre.
- I et lidt længere perspektiv er det et nøgletal, der indeholder en masse ny information om både erhvervslivet, forbruget og boligpriserne. Det er de vigtigste komponenter i økonomien.
* Går det godt hos amerikanerne, er det godt for Europa, der har mange virksomheder, som lever af at sælge varer og tjenesteydelser til amerikanerne.
Kilder: Det amerikanske beskæftigelsesministerium og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie