FAKTA: Rentestigning skal lægge dæmper på økonomien
Den amerikanske centralbank fastlægger pengepolitikken i landet. Onsdag har Fed besluttet at hæve renten.
Den amerikanske centralbank, Fed, vil hæve renten med 0,75 procentpoint.
Det sker i et forsøg på at holde styr på inflationen.
Her kan du læse om centralbankens og rentens rolle:
* Den amerikanske centralbank hedder The Federal Reserve og blev skabt i 1913 efter en række krak og kriser i det amerikanske banksystem.
* Centralbanken har til opgave at fastlægge en pengepolitik, så økonomien er afbalanceret, og beskæftigelsen er så høj som muligt, samtidig med at priserne (inflationen) udvikler sig stabilt.
* Et af dens primære redskaber til at opnå det er renten på udlån til bankerne.
* Den kan sænke renten i et forsøg på at stimulere økonomien. Det kan eksempelvis være med til at øge forbruget og få gang i investeringerne.
* Men centralbanken kan også hæve renten, og dermed forhøje prisen på at låne penge og investere. Dermed forsøger man at lægge en dæmper på økonomien og inflationen.
* Onsdagens rentestigning er den største siden 1994 og afspejler ifølge analytikere, at der er tale om en ekstraordinær økonomisk situation med både høj jobefterspørgsel og inflation i USA.
* Risikoen ved ikke at hæve renten ville være, at inflationen bed sig fast, og økonomien løb løbsk.
* Målet med onsdagens rentestigning er at få inflationen tilbage på to procent.
* Ændringer i pengepolitikken slår dog typisk først igennem med forsinkelse.
Kilder: NPR, Reuters, AP, AFP, senioranalytiker ved Danske Bank Mikael Olai Milhøj.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned