FAKTA: Sådan blev Skat snydt for milliarder
Over 2000 gange kan Skat have udbetalt summer til skattefuskere, der har indsendt forfalsket dokumentation.
Skat har mandag anmeldt en mistanke til Bagmandspolitiet om muligt skattesnyd for omkring 6,2 milliarder kroner.
Ifølge Skat skulle svindlen være sket i forbindelse med forfalskede aktieudbytter i perioden fra 2012-2015.
Læs her, hvordan svindlen angiveligt er foregået:
* Et større organiseret netværk af selskaber i udlandet har tilsyneladende søgt om at få udbetalt udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation.
* Selskaber i udlandet skal ikke betale skat af udbyttet af deres aktier, mens skatten for danske selskaber er på 27 procent.
* Svindlen sker, hvis selskaberne har søgt om at få tilbagebetalt udbytteskat, uden de har ejet de aktier, de vil have tilbagebetalt skat for.
* I alt har selskaberne anmodet om at få udbetalt udbytteskat 2120 gange.
* Gennemsnitligt har hver anmodning lydt på 2.924.528 kroner, og i alt er anmodningerne løbet op i cirka 6,2 milliarder kroner.
* I 2015 havde Skat i alt 33.638 sager om udbytteskat. Samme år formodes det, at selskaberne har indsendt 900 anmodninger.
Kilder: Skat.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned