Fastholder rammer for godkendelse af private hjemmehjælps-firmaer
Det private firma Curae Lolland stopper 1. december i Lolland Kommune, hvor der nu kun er ét privat alternativ til den kommunale hjemmehjælp Foto: Finn Frandsen
Finn Frandsen
Direktør: - Markedet regulerer selv udbuddet.
Lolland Kommune overvejer ingen ændringer i godkendelses-rammerne for private firmaer i hjemmehjælpen, efter at Curae Lolland senest har meddelt, at man trækker sig fra området.
Begrundelsen fra Bettina Steen, direktør i Curae, er økonomisk.
- Vi kan ikke få det til hænge sammen forretningsmæssigt, siger hun.
Med farvellet til Curae med udgangen af november er der kun én privat aktør tilbage: Lev-vel Sjælland Aps.
- Andre er naturligvis velkomne til at søge godkendelse. Det vil ske på de præmisser, der gælder, understreger Bjarne Hansen, direktør i Lolland Kommune.
- Markedet regulerer sig selv. Vi mener, at de vilkår, der gælder for godkendelse af de private firmaer, også er til at drive en forretning under. Og vilkårene er vel at mærke de samme, der gælder for den kommunale hjemmehjælp, understreger han.
- Når Curae Lolland har valgt at stoppe, er det helt deres afgørelse. Der har ikke været vanskeligheder set fra kommunens side. Vi har været tilfredse med Curae. Samarbejdet har været problemfrit, understreger Bjarne Hansen.
De borgere, de i øjeblikket bruger Curae, skal nu afgøre, om de i fremtiden vil benytte den kommunale hjælp eller den tilbageblevne private aktør.
I kommunen understreger ældrechef Anne Dorte Greve Madsen, at man er klar til at betjene dem, der måtte ønske at overgå til kommunal hjælp.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned