FN lagde fire milliarder i danske virksomheder i 2015
Danmark er blandt verdens største leverandører til FN, der her køber markant mere end i det øvrige Norden.
FN havde pungen fremme for at købe ind hos danske selskaber i en markant større grad i 2015 end året før. Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.
Ifølge meddelelsen og en tilhørende større rapport om FN's indkøb købte FN og dets mange datterorganisationer ind for 566 millioner dollar i 2015. Det svarer til 3,8 milliarder kroner.
Det er en stigning på 33 procent og gør Danmark til den syvendestørste leverandør. De største leverandører er USA og Indien.
- Med "2030 Agenda for Sustainable Development" er vigtigheden af den private sektor i høj grad blevet anerkendt.
- Ikke mindst af de nordiske lande, hvis udenrigspolitik i stadigt højere grad reflekterer sammenhængen mellem handel, udviklingshjælp og den private sektor, skriver FN i pressemeddelelsen.
Med 566 millioner dollar sælger Danmark langt mere til FN end vores nordiske broderfolk. Norge solgte i 2015 for 48 millioner dollar, Sverige for 36 millioner dollar og Finland for 10 millioner dollar, en halvering fra 2014.
Samlet købte FN ind for 17,6 milliarder dollar i 2015, en stigning på to procent.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned