Selvom det er fristende at give den en ekstra skalle, når der er travlt på arbejdspladsen op mod juleferien, så kan det blive dyrt for virksomhederne, hvis deres medarbejdere arbejder for meget over.
Det strider nemlig mod både den danske arbejdsmiljølov og EU-reglerne at arbejde mere end 48 timer om ugen, siger Julie Gerdes, leder af arbejds- og ansættelsesret hos rådgivningsvirksomheden KPMG.
- Det har en ny afgørelse fra EU-domstolen slået fast. Så arbejdsgiverne skal være opmærksom på, om medarbejderne i en periode arbejde for meget. Også selv om deadline for et stort projekt er lige oppe over, siger hun.
Ifølge reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid er det ulovligt at arbejde mere end 48 timer om ugen i snit over en periode på fire måneder.
Hos KPMG er man jævnligt i kontakt med virksomheder, som har besvær med at håndtere reglerne, siger Julie Gerdes.
- Det er ligegyldigt, om det er medarbejderen selv, der vil arbejde mere og får betaling for det. Reglerne er ganske klare. Man har pligt til at sikre, at arbejdsugen ikke overskrider de 48 timer, siger hun.
Hvis ikke virksomheden overholder arbejdstidsreglerne, kan det koste både bod og kompensation til medarbejderne.
En ny afgørelse fra EU-domstolen betød en bod på 100.000 kroner til en tysk arbejdsgiver, som gennem flere år havde tilladt en medarbejder at arbejde i gennemsnit 54 timer om ugen.
Tidligere er en dansk virksomhed blevet dømt i Vestre Landsret til at betale halvanden månedsløn i erstatning til en medarbejder, som havde arbejdet for meget, siger Julie Gerdes.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie