Risikoen for ledighed og usikkerheden om friværdiens størrelse får forbrugerne til at holde pengene i lommen. Det siger seniorøkonom i Jyske Bank Niels Rønholt efter nye skuffende tal for omsætningen i detailhandlen fra Danmarks Statistik.
Tallene viser et nyt fald i september på 1,7 procent og bekræfter dermed de seneste tal fra danskerne brug af dankortet.
- Vi har endnu ikke rigtig kunne spore en klar vending hos forbrugerne. Det er ganske givet risikoen for ledighed og usikkerheden om friværdiernes reelle størrelse, der fortsat holder opsparingslysten i top. Og selv med flere penge mellem hænderne har danskerne ikke rigtig fundet plads til at skrue lidt op for forbruget igen efter styrtdykket igennem 2008, siger Niels Rønholt i en kommentar.
Effekten af SP-pengene, der blev udbetalt i juni og juli, er udeblevet. Men rejsearrangørernes omsætning indgår ikke i statistikken for detailsalg.
- Der er har været meget fokus på, at SP-penge oplagt kunne bruges på ferie, og meget tyder på, at der har været en positivt effekt her. I hvert fald kan vi konstatere i konjunkturbarometrene, at rejsearrangørerne meldte om en klar forbedring i forretningsklimaet i juli og august, tilføjer Niels Rønholt, der dog venter, at danskerne vil få modet på forbrug tilbage i starten af det nye år, hvor rentetilpasningslånene får lavere renter, og den nye skattereform træder i kraft med nye lempelser.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned