Forbrugernes syn på økonomien har ikke været bedre i tre år
Forbrugerne har ikke set mere positivt på økonomien siden juli 2018. (Arkivfoto) Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
De danske forbrugere ser mere positivt på både egen økonomi og Danmarks økonomi som helhed.
Forbrugernes humør har ikke været bedre i tre år.
Forbrugertilliden fra Danmarks Statistik lyder i september på 8,2, hvilket er det højeste siden juli 2018. Måneden før var tallet 4,4.
Det skyldes blandt andet, at forbrugerne ser mere positivt end tidligere på udsigterne for deres egen økonomi og Danmarks økonomi.
Forbrugerne ser nu mere positivt på dansk økonomi, end før coronakrisen ramte dansk økonomi.
Forbrugertilliden laves ved at stille 1000 personer i Danmark en række spørgsmål om deres syn på egen og dansk økonomi.
Svarene bliver oversat til et tal mellem 100 og minus 100, og det bliver kogt sammen til et samlet tal for forbrugertilliden.
Tallene bliver fulgt tæt af økonomer, der bruger det som et pejlemærke til at se på, hvordan appetitten er på at bruge penge.
I Arbejdernes Landsbank påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre, at forbrugerne er med til at trække dansk økonomi op ad coronahullet.
- Forbrugerne er vendt på en tallerken i forhold til sidste år. De står i dag med en stor økonomisk selvtillid, bruger bunkevis af penge, og så har de desuden rigelig med penge at forbruge af rundt regnet 1000 milliarder kroner på bankkontoen.
- Det er især forbrugerne, som står for de store bevægelser i dansk økonomi i øjeblikket, og dagens tillidstal bekræfter det billede med syvtommersøm, siger han i en kommentar.
Forbrugertilliden er blevet lavet siden 1974.
Bundrekorden var i december 1988, hvor den var på minus 22.
I april 2020 var den på minus 11,9. Det er det laveste niveau under coronaudbruddet, men lidt højere end under finanskrisen i 2008-2009.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie