Der er stadig ikke klarhed over, hvorfor en gruppe asylansøgere fra Røde Kors asylcentre på Lolland fredag blev nægtet adgang til Føtex i Nykøbing, da de skulle i Guldborgsundcenteret og handle.
De tre busser med asylansøgere fik forbud mod at benytte Føtex parkeringsplads, og fik også besked på, at de ikke kunne få lov til at handle i butikskæden.
Ifølge den buschauffør, der ankom i den første bus, blev det begrundet med, at man tidligere havde taget en asylansøger i at stjæle.
- Der kommer tre mænd hen og siger, at de ikke vil have dem ind. De siger, at jeg ikke må lukke dørene op, men det havde jeg allerede gjort, så de var kommet ud. Derfor blev de jaget tilbage i busserne, fortæller chaufføren.
- Begrundelsen, de kom med, var, at de tidligere havde taget nogen for noget tyveri. De havde taget en flygtning på et tidspunkt, og han havde stjålet for 10.000 kroner, tilføjer han.
Den forklaring er direktør, Carsten Hansen, der tirsdag havde turen fra Århus til Nykøbing, dog ikke enig i. Han afviser, at bortvisningen skyldes, at man tidligere har taget asylansøgere eller flygtninge i at stjæle. Ifølge direktøren skyldes afvisningen nemlig udelukkende, at man tidligere har haft en ’uheldig oplevelse’, men ikke nødvendigvis med den gruppe asylansøgere.
Butikschefen selv ønskede mandag ikke at kommentere årsagen. Og tirsdag var det hans chef, der pålagde ham absolut tavshed.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned