Beskæftigelsen går igen den rigtige vej efter fald på fald siden finanskrisen satte ind i efteråret 2008.
Nye tal som Dansk Industri har hentet fra Beskæftigelsesministeriet viser, at beskæftigelsen fra februar til juni generelt har været stigende.
Fra januar 2009 til februar 2010 faldt antallet af lønmodtagere med 125.000. Men fra februar til juni 2010 er beskæftigelsen vendt, og antallet af lønmodtagere er i perioden samlet set steget med knap 52.000 personer.
DI har ellers, ligesom økonomer og banker, først forudset en stigning i beskæftigelsen i 2011.
- Det er et udtryk for, at vendingen i jobmarkedet er kommet hurtige end ventet. Vi er måske blevet snydt lidt af, at det danske jobmarked er så dynamisk som det er, siger Claus Andersen, konsulent i DI.
Han peger på, at beskæftigelsestallet siger rigtig meget om, hvor stor tilliden er til den danske økonomi i erhvervslivet.
- Når vi først begynder at beskæftige folk igen, så får flere penge mellem hænderne, og så er vi inde i en positiv spiral, siger Claus Andersen.
Selv om ledighedstallene også viser positive takter, så pointerer Claus Andersen, at beskæftigelsestallet er en bedre indikator for udviklingen på arbejdsmarkedet.
- Folk bevæger sig ind og ud af ledighedskøerne, og derfor siger det ikke så meget om, hvor mange som reelt er ledige. Beskæftigelsestallet fortæller derimod, hvor mange som mister og får job i en given periode, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned