Er du på udkig efter en dyr bolig i udlandet, er fyrstedømmet Monaco stedet for dig. Det er nemlig i Monaco, at du finder den højeste, gennemsnitlige kvadratmeterpris.
Det viser en ny opgørelse fra den engelsk-amerikanske ejendomsmæglerkæde Knight-Frank i Berlingske Nyhedsmagasin fredag.
Knight-Frank har fundet frem til, at det ikke er den britiske hovedstad, men fyrstedømmet Monaco, der topper tidens lister over de dyreste boliger målt på den gennemsnitlige kvadratmeterpris på de 10 dyreste boligkøb i storbyerne i første halvår af 2010.
Monaco topper ifølge Knight-Frank listen, fordi Monaco er et skattedrevet marked, hvor lave skatter har lokket rigmænd til byen, og samtidig med at udbuddet af boliger i byen er forholdsvis småt, driver det priserne op. Derfor er kvadratmeterprisen på den dyreste bolig 397.000 kroner i Monaco.
I mange år har London dog toppet listen, hvor den har ligget stabilt med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 380.000 kroner, hvilket svarer til, at en bolig på 300 kvadratmeter kan fås for den nette sum af 114 millioner kroner.
- London er en global by, og velhavere fra Mellemøsten, Rusland og Asien driver det eksklusive marked op. Mange børn af udenlandske velhavere tager uddannelser i London, og så finder en del det oplagt at købe en bolig i byen, siger lederen af Knight-Franks afdeling for boliganalyse, Liam Bailey, til Berlingske Nyhedsmagasin.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned