Genmab-aktie dykker efter skrinlægning af kræftprojekt
Kursen på Genmab-aktien falder med mere end fem procent oven på droppet studie med kræftmidlet Daratumumab.
Efter et år med næsten uafbrudt optur oplever biotekselskabet Genmabs aktiekurs fredag et markant dyk.
Aktien falder fra morgenstunden med mere end fem procent i forhold til torsdagens lukkekurs.
Det skyldes, at selskabets samarbejdspartner Janssen Biotech, har stoppet studierne af enkeltbehandling med Genmabs kræftmiddel Daratumumab mod lymfekræftformen non-Hodgkin lymfom.
Resultaterne fra studiets fase 2 viste, at to ud af de tre patientgrupper ikke reagerede tilstrækkeligt positivt på behandlingen.
Samtidig var mængden af data i den tredje gruppe ikke stor nok til at kunne give en tilstrækkeligt sikker evaluering.
Dermed forsvinder en mulig fremtidig indtjeningskilde for Genmab, der allerede har store indtægter på Daratumumab-præparatet Darzalex, der bruges til behandling af knoglemarvskræft.
Omvendt har man fortsat forventninger til, at Darzalex kan bruges til behandling af andre kræftformer.
Og ifølge Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen er der på den baggrund ingen grund til at være alt for pessimistisk.
- Vi ser gode muligheder for, at Janssen vil undersøge Darzalex i kombination med andre kræftmidler inden for NHL.
- Det bør efter vores vurdering i nogen grad begrænse den forventelige negative kursreaktion på det afbrudte studie, skriver han i en analyse.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned