Goldman Sachs fremlægger bedste regnskab i flere år
Indtægter flyder fortsat i en lind strøm til investeringsbanken Goldman Sachs.
Ikke siden 2010 har regnskabsbøgerne i investeringsbanken Goldman Sachs set så gode ud som sidste år. Det viser regnskabet, som blev lagt frem onsdag.
Selv om banken havde en svag slutning på året, voksede både omsætning og overskud til et tocifret antal milliarder dollar.
Banken omsatte i 2018 for, hvad der svarer til 240 milliarder kroner, mens overskuddet endte på et beløb lidt under 70 milliarder kroner efter skat.
De første reaktioner på regnskabet var umiddelbart positive. I handlen før åbningen på aktiemarkedet i New York steg aktien med 3,5 procent.
Dermed har bankens aktionærer fået lidt trøst efter et voldsomt fald i år. Banken har været involveret i en korruptionsskandale i Malaysia.
Her er den tidligere premierminister Najib Razak anklaget for at have ført omkring 4,5 milliarder kroner fra en statsejet investeringsfond over på sin egen bankkonto.
Goldman Sach er i den forbindelse anklaget for hvidvask og korruption.
Det er sket i forbindelse med salg af statsobligationer gennem investeringsfonden, hvor knap 18 milliarder kroner er forsvundet ud af opgørelsen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie