Grønland har fået bedre mulighed for at beskytte sine interesser i forbindelse med olieefterforskning.
Det skyldes, at Udenrigsministeriet giver mulighed for at slå til mod aktivister på et tidligere tidspunkt end hidtil.
Den ny praksis gør, at de grønlandske myndigheder kan skride ind i en afstand på fem kilometer fra en olieborerigs sikkerhedszone. Til gengæld har Grønland besluttet delvist at fremlægge sine beredskabsplaner for oliespild, skriver avisen Sermitsiaq på nettet.
- De nye handlemuligheder vil gøre det nemmere for myndighederne at skride ind overfor ulovlige aktioner mod boreriggenes sikkerhedsforanstaltninger, siger Grønlands minister for olie og råstoffer, Ove Karl Bertelsen.
Som en følge af den udvidede sikkerhedszone vil risikoen for ulykker, som kan koste menneskeliv samt føre til miljøforurening, ifølge Ove Karl Bertelsen blevet mindsket til et acceptabelt niveau.
- Derfor finder Naalakkersuisut (Selvstyret, red.) det nu forsvarligt at imødekomme offentlighedens ønske om offentliggørelse af oliespildplanen, idet mulighederne for at imødegå sabotageaktioner er blevet væsentlig bedre, siger Ove Karl Berthelsen.
- Vi har lyttet til offentlighedens ønske og lagt planen frem, men har ment, at løbende risikovurderinger har krævet, at især oliespildberedskabsplanen måtte holdes tilbage, siger den grønlandske olieminister Ove Karl Bertelsen på et pressemøde i Nuuk.
Han understreger ifølge netudgaven af den grønlandske avis Sermitsiaq, at en delvis hemmeligholdelse af oliespildberedskabsplanen var nødvendig for at beskytte Cairn Energys lovlige ret til at udføre efterforskningsaktiviteter. Cairn borer i Grønland.
Som følge af de forbedrede beskyttelsesmuligheder omkring boreriggene er oliespildplanen med få undtagelser nu offentliggjort.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned