Grundfos sælger aktiviteter i Rusland til lokal ledelse
Den fondsejede pumpe-koncern Grundfos, der er en kæmpe spiller internationalt på markedet for pumper, har afhændet sine aktiviteter i Rusland og Hviderusland til den lokale ledelse, der overtager aktiverne i selskabet til at stable et foretagende uden nogen forbindelse til Grundfos på benene. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Den lokale ledelse af Grundfos' aktiviteter i Rusland køber aktiverne og splittes fra Grundfos.
Det danske industriselskab Grundfos har efter omkring fire måneders jagt fundet en måde til at komme af med sine russiske aktiviteter.
Den lokale ledelse af Grundfos' aktiviteter i Rusland har købt aktiverne og kører aktiviteterne i Rusland og Hviderusland videre.
Det oplyser selskabet tirsdag.
- Grundfos har underskrevet en aftale med medlemmerne af Grundfos Russias lokale ledelse om at overtage to Grundfos-selskaber i Rusland, skriver Grundfos i en meddelelse.
Grundfos beholder alle intellektuelle rettigheder og rettigheder til brug af Grundfos' brand. Dermed kører aktiviteterne videre uden nogen forbindelse til selskabet.
Grundfos oplyste i august, at selskabet ville trække sig fuldstændigt fra Rusland og Hviderusland.
- Grundfos vil gerne takke dets russiske og hviderussiske kolleger for deres dedikation gennem årene, og dets tidligere partnere og kunder for samarbejdet gennem årene, skriver Grundfos i sin meddelelse.
Ifølge avisen Børsen er Rusland normalt et af de seks-syv største markeder for Grundfos. Virksomheden tilhører verdenseliten inden for produktion af pumper.
Handlen er betinget af godkendelse fra danske og russiske myndigheder og fra EU.
Det er ofte en formalitet at få den slags godkendelser. Men netop på grund af situationen siden Ruslands invasion af Ukraine og de efterfølgende sanktioner fra EU mod Rusland er det ifølge Børsen ikke nødvendigvis givet i dette tilfælde.
Dansk Industri har tidligere givet udtryk for, at det kan afhænge af russisk velvilje, hvor lang tid det tager.
Grundfos forventer, at handlen er godkendt i første kvartal i år.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned