Et nyt år er startet - og for mange boligejere betyder det lavere renter, fordi boliglånet er omlagt.
Men skal man komme godt ud af 2012 uden ubehagelige overraskelser - så skal Skat tages i ed, så man undgår et skattesmæk.
Hvis dit boliglån er blevet billigere, skal du huske at rette din forskudsopgørelse. Men ifølge Skat er det kun en tredjedel, der ændrer opgørelsen, skriver Bolius.
Problemet er, at fradraget bliver for højt - og det kan i sidste ende betyde et skattesmæk på flere tusinde kroner.
- Der er mange, der får sig en ubehagelig overraskelse, for de har måske allerede brugt pengene på at tage til Mallorca, og så har de svært ved at skulle betale skatten, siger kontorchef i Skatteministeriet Henrik Kähler til Bolius.
Fradraget er på cirka en tredjedel af renteudgifterne. Så er udgifterne på boliglånet 15.000 kroner lavere, skal du betale 5000 kroner mere i skat.
Boligejere, der har fået fornyet deres F3-lån og ikke har ændret deres forskudsopgørelse siden 2009, er blandt dem, der rammes hårdest.
BRF Kredit har tidligere vurderet, at de får et skattesmæk på omkring 10.000 kroner pr. lånte million.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned