Hirtshals får første vindmøllepark uden støttekroner i ryggen
Vestas har sammen med Hirtshals Havnefond aftalt den første vindmøllepark i Danmark uden tilskud.
For første gang nogensinde kan Vestas præsentere en aftale om en vindmøllepark, der ikke involverer én krones statsstøtte. Det oplyser Vestas i en meddelelse torsdag aften.
En aftale mellem Hirtshals Havnefond og Vestas betyder, at fire vindmøller i slutningen af 2019 bliver placeret på havnefronten i Hirtshals Havn. Her bliver de placeret på toppen af 82 meter høje tårne.
Tre af møllerne bliver ejet af havnefonden. Den sidste mølle bliver solgt til lokale borgere og institutioner.
Ifølge politisk chef i Vindmølleindustrien Martin Risum Bøndergaard markerer projektet "starten på enden for vindenergiens afhængighed af tilskud."
Han pointerer dog, at den unikke placering af møllerne er en del af årsagen til, at det kan betale sig uden støtte.
- Derfor vil der fortsat gå tid, før alle projekter på tværs af Danmark kan blive etableret tilskudsfrit, siger han i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie