Horesta: Påskeomsætning i tynd tråd
Allan Hansen, formand for Horesta på Sjælland og Lolland-Falster, og indehaver af Folkets Hus i Maribo. Foto: Jan Knudsen/Arkiv
Jan Knudsen/Arkiv
Allan Hansen, Horesta-formand på Sjælland og Lolland-Falster, er ikke overrasket over, at genåbningen ikke omfatter hotel- og restaurationsbranchen.
ERHVERV Det har tilsyneladende fortsat lange udsigter med at kunne åbne landsdelens spisesteder.
Det konstaterer Allan Hansen, formand for Horesta på Sjælland og Lolland-Falster, og indehaver af Folkets Hus i Maribo efter regeringens præsentation af den yderst begrænsede genåbning, der træder i kraft på mandag 1. marts.
- Det var ikke overraskende, at vores branche ikke fik lov at åbne, slår han fast.
- Med de signaler, vi nu får, så ser det heller ikke ud til, at vi kan åbne tidligst efter påske, siger Allan Hansen, siger han med henvisning til, at regeringen i den forbindelse ser frem mod 6. april.
Han peger på, at påsken traditionelt er en god periode omsætningsmæssigt for landsdelens spisesteder og attraktioner.
- Vi hører, at der i sommerhusområderne er fuldt booket op med turister i påsken. Men de kommer ikke til at kunne bruge nogle penge, så påskeomsætningen hænger i den grad i en tynd tråd, siger han.
Allan Hansen peger på, at mange erhvervsdrivende i branchen er voldsomt udfordret på likviditet.
- Der er efterhånden mange Horesta-medlemmer, der ikke længere har likviditet. 1. marts skal momsen for 3.- og 4. kvartal 2020 betales. Det stiller nogle krav til regeringen om forlængelse og tilpasninger af hjælpepakker, vurderer han og tilføjer.
- Regeringen skal rykke hurtigt. For ellers er der mange virksomheder, der skal finde en god løsning med enten Skat eller deres bank, siger han.
- Det bliver efterhånden mere og mere vanskeligt at bevare optimismen, siger Allan Hansen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned