Husprisernes fald ser ud til at være stoppet
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Efter fald i årets første måneder er priserne på villaer og rækkehuse steget med en procent i juni i forhold til maj. Det viser tal fra ejendomsmæglernes fælles boligportal, Boligsiden.
Ejendomsmæglerne er ikke overraskende begejstrede over de nyeste tal.
- Selv om der er tale om meget små stigninger, er prisstigninger i både maj og juni bestemt et positivt tegn efter prisfald i årets første fire måneder, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk.
Og faktisk har ejendomsmæglerne noget at have deres optimisme i, mener boligøkonom Morten Skak fra Syddansk Universitet.
- Vi har i lang tid haft overraskende kraftige prisfald. Det ser ud til, at der er en tendens til, at det er ved at ophøre, siger han.
Morten Skak hæfter sig ved, at tal fra Danmarks Statistik, der anses for de mest pålidelige, også har vist en tendens til, at prisfaldene er ved at høre op.
- Det antyder lidt, at der er noget om snakken. Det er sådan set et sundhedstegn, siger han.
Ifølge Boligsidens Markedsindeks steg huspriserne i fire af landets fem regioner - mest i Region Sjælland, hvor stigningen er på 2,4 procent i forhold til maj.
Det overrasker Morten Skak, da netop Sjælland har været hårdt ramt af prisfald den seneste tid.
Hvis man ser på prisudviklingen over det seneste år, er tallene fortsat deprimerende læsning for såvel ejendomsmæglere som husejere. Priserne i hele landet er faldet 6,7 procent i forhold til for et år siden.
Og for ejerlejligheder ser det ikke ud til, at prisfaldet er stoppet endnu. Den gennemsnitlige pris er faldet 0,2 procent fra maj til juni, og over hele landet er der tale om et prisfald på 6,1 procent i forhold til for et år siden.
Tallene i Boligsidens Markedsindeks er de nyeste på boligmarkedet og omfatter bolighandlerne i juni måned, som ejendomsmæglere over hele landet har indrapporteret til Boligsiden.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie