Flere end hvert tredje danske pengeinstitut er så risikabelt drevet, at de kører ud over afgrunden, hvis ikke ledelsen snarest retter skuden op, skriver Politiken fredag.
Det vurderer Finanstilsynet, der har uddelt en alvorlig advarsel i form af en såkaldt risikooplysning til 23 banker det seneste halvandet år, viser avisens gennemgang af tilsynets redegørelser.
Det gælder blandt ndet FIH Erhvervsbank, Aarhus Lokalbank, Cantobank og BRFkredit Bank.
I et interview med Politiken siger nationalbankdirektør Nils Bernstein, at hovedårsagerne til de danske bankkrak var alt for aggressive forretningsmodeller og dårligt kredithåndværk i bankerne.
Og netop sådanne problemer støder Finanstilsynet - selv tre år efter finanskrisens udbrud - stadig på i deres tilsyn.
- Det handler simpelthen om, at vi er i tvivl om, hvorvidt forretningsmodellen er holdbar. Hvis vi føler, at banken løber for store risici, som skal adresseres nu og her, vil vi typisk påpege det som en risikooplysning, forklarer Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard.
Politiken kunne torsdag fortælle, at Finanstilsynet ved to ud af tre inspektioner må rette bankernes egne beregninger af, hvor stærke deres kunder er, og hvor store beløb de bør sætte til side til tab.
I modsætning til disse påbud gives risikooplysninger, hvis bankens forretningsmodel ligefrem udgør en trussel. I alt har 23 af de 53 banker, der er blevet inspiceret, fået en sådan advarsel.
- Der er for mange eksempler på, at vi finder det nødvendigt at give en risikooplysning, siger Ulrik Nødgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned