En køber af en bil har fået en lang næse i et opgør med en autoforhandler i trekantsområdet.
Manden købte en brugt Honda, der blev betegnet som "årgang 2000". Men senere viste det sig, at den faktisk var produceret i 1998.
Men alligevel får køberen ingen erstatning ud af retssagen, som Vestre Landsret netop har afgjort.
Det var ikke en mangel, at forhandleren undlod at oplyse, at produktionsåret faktisk var 1998, fastslår dommerne.
Bilen blev første gang registreret i 2000, og det er registreringsåret, som er afgørende for en bils årgangsbestemmelse, fremgår det af en bekendtgørelse.
Køberen havde forlangt en erstatning på 35.000 kroner, men i stedet får han en ekstra regning: Nemlig 18.000 kroner i sagsomkostninger.
Landsdommerne lægger også vægt på, at forhandleren ikke er en autoriseret Honda-forhandler.
En Honda fra 1998 og samme bil fra 2000 er ikke ens. Motorens ydelse er forøget fra 128 til 147 HK.
Men denne ændring er ikke af så væsentlig betydning, at forhandleren burde have undersøgt det og oplyst om det, mener dommerne.
Købet skete i 2006. Derefter gik den utilfredse køber i retten med sagen. Byretten i Kolding fandt sagen så principiel, at den blev henvist til Vestre Landsret.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned