Der er ingen undskyldning på vej til beboerne på de to Røde Kors asylcentre på Lolland, som i fredags blev nægtet adgang til Føtex. Carsten Hansen, der er direktør i Føtex-kæden og tidligere butikschef i netop Nykøbing-butikken, hastede ellers tirsdag til Lolland for at redde trådene ud. Men det skal imidlertid ske med dialog og ikke undskyldninger.
- Jeg synes ikke, de skal have en undskyldning, men en forklaring, lyder det fra Carsten Hansen, der efter at have talt med varehuschefen i Føtex i Nykøbing, Peter Høgh, forklarer afvisningen med tidligere ’uheldige episoder’.
- Det er en smadder ærgerligt sag, for alle kunder er velkomne til at komme og handle i Føtex. Men vi har desværre haft enkelte dårlige eksempler eller oplevelser, når vi har haft besøg af rigtig mange asylansøgere på én gang, og det er det, varehuschefen reagerede på denne eftermiddag, siger Carsten Hansen.
Han afviser samtidig, at de tidligere såkaldte uheldige episoder involverede netop den gruppe asylansøgere, der i fredags forgæves tog turen fra Rødby og Søllested til Guldborgsundcenteret. At de alligevel er blevet skåret over én kam, finder han derfor også uheldigt, dog uden at ville uddybe det yderligere.
- Man kan ikke skære alle over én kam, og det er også det, der er lidt svært, lyder hans eneste kommentar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned