ISS i Danmark finder fast landechef i egne rækker
ISS er en milliardforretning, der har hovedkvarter i Søborg, men tjener sine penge overalt i verden. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Henrick Berendtsen har været i ISS siden 2010. Nu skal han stå i spidsen for den danske del af koncernen.
Den danske del af servicekoncernen ISS har fundet sin nye, faste landechef i egne rækker.
Henrick Berendtsen, som har været del af ISS siden 2010, går nemlig fra at være midlertidig landechef til fast landechef.
Det oplyser ISS i en pressemeddelelse torsdag.
Det var i september, at Berendtsen blev udnævnt som midlertidig CEO i ISS Danmark.
- Vi skal fortsætte vores kommercielle momentum og fortsætte med at levere gode serviceoplevelser hos vores kunder udført af vores fantastiske medarbejdere, der er hjørnestenen i vores forretning, siger Berendtsen i en pressemeddelelse.
ISS er en milliardforretning, der har hovedkvarter i Søborg, men tjener sine penge overalt i verden. Sidste år omsatte ISS for 76,5 milliarder kroner - størstedelen heraf i Europa.
Topchef for hele koncernen hedder Kasper Fangel.
Som servicekoncern står ISS for alt fra rengøring til vagtløsninger for virksomheder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned