Det er bedre at sætte lidt for mange penge til side end for få. Det lader til at være den devise, som Jyske Bank kører sin forretning efter. Banken sætter flere penge af til eventuelle tab, end man reelt har.
- Selvom nedskrivninger på udlån med videre fortsat ligger på et højt niveau, viser udviklingen over de sidste ni kvartaler, at de faktiske tab indtil videre ligger på et væsentligt lavere niveau, siger bankens topchef, Anders Dam.
Jyske Bank har i årets tre første måneder nedskrevet med 589 millioner kroner, mens tabene "kun" har været på 98 millioner kroner. I første kvartal 2009 nedskrev banken med 649 millioner og tabte 269 millioner kroner på den konto.
Samlet kom banken ud af årets tre første måneder med et overskud før skat på 178 millioner kroner mod et underskud i første kvartal sidste år på 67 millioner.
Hvis Jyske Bank skal se i krystalkuglen, forventer man, at der er en begyndende positiv udvikling i dansk økonomi ovenpå finanskrisen.
Samlet regner banken med en basisindtjening før nedskrivninger på 2,5 til 2,9 milliarder kroner. Denne basisindtjeningen lå på 691 millioner kroner i årets første kvartal.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned