Kommunalt ansatte steg mest i løn sidste år
Beløbene på kommunalt ansattes lønsedler var sidste år et par procent højere end i 2015. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Lønstatistik viser, at kommunalt ansatte har fået relativt mere i lønposen end stats- og privatansatte.
Ud fra et økonomisk synspunkt var det ikke helt tosset at være kommunalt ansat sidste år.
Danmarks Statistiks kvartalsvise opgørelse over lønudviklingen viser nemlig, at ansatte i kommuner og regioner var den gruppe, der opnåede størst lønstigning i 2016.
2,4 procent steg den gennemsnitlige kommunalt ansatte, og det er mere end den lønstigning, som privatansatte opnåede og de 1,3 procent ekstra, man fik i lønposen som ansat i staten.
Tallene dækker dog over relativt store forskelle på forskellige personalegrupper inden for samme sektor.
For eksempel steg ansatte i sociale institutioner med 2,9 procent, mens kommunalt ansat servicepersonale som rengøringsfolk kun steg 1,5 procent.
Kigger man på de forskellige faggruppers reallønsstigninger - altså lønstigningen minus inflationen - har alle grund til at være tilfredse.
Takket være den lave stigning i forbrugerpriserne - der lød på 0,4 procent i november sidste år - har alle oplevet at kunne købe mere for deres månedsløn.
Økonomer forventer dog, at inflationen vil stige til et niveau, der er væsentligt højere i år.
Og selv om de foreløbige resultater af de aktuelle overenskomstforhandlinger peger på lidt højere lønstigninger de kommende år, så vil reallønnen falde, hvis prognoserne viser sig at være rigtige.
- Situationen for den almindelige lønmodtager vil dog fortsat være meget gunstig over de kommende år.
- Ud over de seneste års meget pæne reallønsfremgang er renterne uhyre lave, beskæftigelsen er i fremgang i stadig større dele af landet, og boligmarkedet viser bedre i takter også uden for de store byer.
- Det understøtter alt sammen privatforbruget, skriver cheføkonom Tore Stramer fra Nykredit i en kommentar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned