Kommune hyrede konflikt-ramte

Østofte Skole, Blæsenborgskolen og Borgerskolen på Midtlolland har fået nye legepladser. Men børnene må ikke lege der endnu, for legepladserne er ikke lavet helt færdige, og håndværkerne er sendt hjem. Det skyldes, at arbejdet på pladserne blev udført af et polsk firma, som Lolland Kommune har hyret.

Det polske firma har ikke ønsket at give sine arbejdsmænd en dansk overenskomst, og i september sidste år varslede Fagligt Fælles Forbund (3F) en landsdækkende sympatikonflikt mod det polske firma.

- Det er rystende, at Lolland Kommune kan finde på at hyre sådan et firma, når vi har så mange ledige håndværkere her på Lolland, siger Bjarne Jensen fra 3F, der nu har gjort kommunen opmærksom på problemet.

Maribo Skole har omgående taget konsekvensen og stoppet arbejdet. Dermed er håndværkerne sendt hjem, indtil de er under dansk overenskomst.

Læs mere i dagens udgave af Folketidende

Foto: Foto: per Houby

Lolland Kommune har hyret et firma, der ikke har ønsket at give sine arbejdsmænd en dansk overenskomst.

Offentliggjort Sidst opdateret