Kurssmæk til danske aktier

De danske toneangivende aktier i C20-indekset på Københavns Fondsbørs åbner med fald.

Ved åbningen var faldet omkring 2,5 procent, men aktierne rettede sig hurtigt lidt. Efter 20 minutters handel var aktierne faldet med omkring 1,7 procent til kurs 397.

Der var fald over hele linjen, undtagen i biotekfirmaet Novozymes.

Faldet kommer i kølvandet på nye bekymringer om de gældsplagede euro-lande, som fredag gav kurssmæk til de toneangivende europæiske aktieindeks.

Også den fælleseuropæiske valuta, euroen, er under pres.

C20-indekset lukkede onsdag 2,63 procent højere i kurs 403,87 op til de danske lukkedage torsdag og fredag.

/ritzau/

De toneangivende danske aktier i C20-indekset falder. Det sker i kølvandet på ny bekymring om de gældsplagede euro-lande.

Offentliggjort Sidst opdateret