Den tidligere bedrageridømte byggematador, Kurt Thorsen, er tirsdag kendt skyldig i skattesvig og skal fem år i fængsel.
Sådan lyder dommen i Københavns Byret som foreløbigt punktum på skattesagen mod Kurt Thorsen. Sagen strakte sig over hele 21 dage i foråret.
Kurt Thorsen overvejer, om han vil anke dommen.
Ifølge Bagmandspolitiet har Kurt Thorsen snydt statskassen for knap 5,9 millioner kroner, da den tidligere byggematador undlod at betale skat for en indtægt på mere end 10 millioner kroner i årene 2005-2006.
Anklagemyndigheden krævede mindst fem års fængsel. Heraf er de tre år reststraf fra Thorsens tidligere dom i PFA-sagen.
Kurt Thorsens forsvarer Ebbe Mogensen har dog gennem hele sagen afvist, at Thorsen var skattepligtig i Danmark i de år.
Ifølge forsvareren flyttede Thorsen nemlig til England i 1999 og var kun i Danmark i forbindelse med den såkaldte PFA-sag i 2000 og 2002, samt da han skulle afsone sin straf på seks års fængsel.
En del af skattesvindlen blev ifølge anklagemyndigheden nemlig begået, da Kurt Thorsen var på prøvetid i 2006.
Kurt Thorsen selv har aldrig været i tvivl om, hvad vej det ville gå.
- Det er en storm i et glas vand. Sagen falder til jorden, sagde Thorsen, da han blev sigtet i 2008.
Det er kun et halvt år siden, at Kurt Thorsen kunne fejre sin fem-års dag som en fri mand.
I 2002 idømte Østre Landsret Thorsen seks års fængsel for bedrageri og dokumentfalsk for 3,7 milliarder kroner i den såkaldte PFA-sag. Han blev løsladt i januar 2006 og nægter til dato sin skyld i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned